Kulturhavn har fået to nye medarbejdere!
Kulturhavn har pr. 1. januar 2011 fået to nye medarbejdere. Ane Wibroe Sonne er ansat som kommunikationsmedarbejder og Anders Tinning er ansat som projektkoordinator.
Ane har i tidligere ansættelser arbejdet på forskellige projekter indenfor kulturområdet, senest i DR. Hun har i den forbindelse løst en bred palet af kommunikationsopgaver, og har desuden erfaring med at planlægge og formidle diverse arrangementer. Ane er uddannet cand.comm. i Kommunikation og Sociologi fra RUC og Københavns Universitet. Hun er i sin fritid engageret i frivilligt arbejde indenfor børne- og ungdomsområdet.
Anders har tidligere været ansat på en række store idrætsbegivenheder, senest som projektleder for WTA e-Boks Sony Ericsson Open 2010 og VM i Taekwondo. Yderligere har han været ansat i Wonderful Copenhagen og har således en bred erfaring indenfor planlægning og afvikling af kultur- og idrætsevents. Anders er uddannet fra Syddansk Universitet i idræt og management 2010 (Cand. Scient.). Yderligere har han i mange år været engageret i foreningsarbejde, som repræsentant for bestyrelser, som udøver og som træner.
Vi byder de to nye medarbejdere velkommen!