Sol-strålende KULTURHAVN 2007
Titusindvis af sommerglade mennesker fandt glæde i at deltage i KULTURHAVN 2007, der igen i år foregik i strålende solskinsvejr både fredag, lørdag og søndag.
Sol-strålende KULTURHAVN 2007
Titusindvis af sommerglade mennesker fandt glæde i at deltage i KULTURHAVN 2007, der igen i år foregik i strålende solskinsvejr både fredag, lørdag og søndag.
Mere end 1200 frivillige fra det københavnske foreningsliv stillede op til KULTURHAVN 2007 og delte deres foreningsaktiviteter med publikum i Havneparken og på Kalvebod Brygge.
Efter et flot åbningsshow med opvisning fra swingdanserne i Club Hepcat og de coole parkour udøvere fra Street Movement kom der hurtigt gang i Havneparken på Islands Brygge.
Vandaktiviteterne havde perfekt vejr – mange unge og voksne lærte at manøvrere kajakker, spille kajakpolo, stå på vandski – og der blev hoppet livligt i havnen fra trampolinen hos Big Splash.
De kreative aktiviteter for børn var meget velbesøgte - glade børn malede, sang og dansede løs i solen på børneplænen. Ved siden af på basketbanen blev der livligt udvekslet tricks i basket og skating.
Danse- og musikteltene trak fulde huse, hvor de mange optrædende foreninger på entusiastisk vis skabte stor livsglæde for alle - publikum som deltagende.
På Verdensscenen spredte de farverige foreningsaktiviteter god karma, der kunne mærkes helt hen til bueskytternes målskydning og bevægelsesplænens mange kampsportsaktiviteter.
Stort tak fra KULTURHAVN til I mange foreninger og frivillige, der lagde jeres tid og kræfter i festivalen – hvilke sol-strålende oplevelser I har givet KULTURHAVNs besøgende - og hinanden!
Vi glæder os til at se Jer til KULTURHAVN 2008. Tilmelding til KULTURHAVN 2008 sker fra november til januar på hjemmesiden her.

Fotograf Jakob Boserup