Skip to content. | Skip to navigation

You are here: Home Nyheder Oplev Den Arabiske Rejse på Kulturhavn

Oplev Den Arabiske Rejse på Kulturhavn

I anledning af 250-året for Carsten Niebuhr-ekspeditionen og Den Arabiske Rejse lægger en gammel skonnert til kaj ved Kulturhavn og danner en flydende scene med et hav af dansk-arabiske aktiviteter under festivalen.

I år er det 250 år siden, at en kongelig dansk ekspedition sejlede af sted fra Københavns Havn med kurs mod Det Lykkelige Arabien. Missionen for de seks videnskabsmænd var at bruge to år på at udforske den arabiske verden. Syv år senere, da alle havde opgivet håbet om at se dem igen, vendte Carsten Niebuhr tilbage som den eneste overlevende. Den Arabiske Rejse har siden skrevet sig ind i historien som et skelsættende møde mellem Danmark og den arabiske verden. Det fejres i år med et 250-års jubilæum, der hylder kulturmødet.

Den gamle skonnert, der bliver en flydende scene for aktiviteter i forbindelse med Den Arabiske Rejse på Kulturhavn, lægger til kaj ved Copenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge. Her vil der fra fredag d. 5. august til søndag d. 7. august være aktiviteter for skibs-freaks, Niebuhr-nørder, børn, unge og alle andre, der interesserer sig for forbindelserne mellem Danmark og den arabiske verden.

Programmet på Kulturhavn byder bl.a. på:

  • Poetry-slam konkurrence med 5 unge poeter, der går på opdagelse og dyster i ord tilsat danske, arabiske og indiske rytmer og toner.
  • Eventyrlig legestue med historiefortælling og tegning for de 7-10-årige.
  • Det moderne Mellemøsten - the short version! Blig klog på rekordtid med 9 miniforedrag á 15 min. med alt du har brug for at vide om de politiske omvæltninger i det moderne Mellemøsten.
  • Quiz for Niebuhr-nørderne om Den Arabiske Rejse - vind tykke bøger og andre fede præmier.
  • "Niebuhrs nat" - en fortællerforestilling tilsat musik.
  • Maritim musik lounge med arabiske toner, boblende vandpiber og DJ Djuna Barnes + Josephine Philip

 

Læs mere om Den Arabiske Rejse her

Se det samlede festivalprogram her

 

Den Arabiske Rejse

 

Navigation